Traditionel Kinesisk Medicin TCM

Jeg arbejder med traditionel kinesisk medicin (TCM) og akupunktur som en helhedsorienteret tilgang til kroppen. Det betyder, at jeg ikke kun behandler symptomer – men ser på hele dig og det, din krop forsøger at fortælle. Mange opsøger akupunktur, fordi de ønsker en mere naturlig og balanceret tilgang til deres sundhed. Hos mig er der ro, nærvær og tid til at forstå netop din situation.

Traditionel Kinesisk Medicin (TCM)

Traditionel kinesisk medicin – ofte forkortet TCM – er et flere tusinde år gammelt sundhedssystem, der har sine rødder i det gamle Kina. Det er udviklet gennem systematiske observationer af naturen, menneskekroppen og samspillet mellem krop og sind.

TCM ser ikke kroppen som en samling isolerede dele, men som en helhed, hvor alt hænger sammen. Her arbejder man ud fra principper om balance, livsenergi (Qi), blod og kroppens evne til selvregulering.

Qi – kroppens energi

Et centralt begreb i TCM er Qi (udtales “chi”), som ofte beskrives som kroppens livsenergi. Qi bevæger sig gennem kroppen i bestemte baner – de såkaldte meridianer – og er med til at:

– Regulere kroppens funktioner
– Beskytte mod sygdom
– Skabe bevægelse og balance

Når Qi flyder frit, har kroppen de bedste betingelser for at fungere optimalt. Hvis flowet bliver svækket eller blokeret, kan der opstå ubalancer og symptomer.

Kroppen som en helhed

I TCM betragtes kroppen som et sammenhængende system, hvor de forskellige organer ikke kun har fysiske funktioner, men også er forbundet med følelser, energi og kroppens overordnede balance.

Det betyder, at en ubalance ét sted i kroppen kan påvirke noget helt andet. For eksempel kan spændinger, træthed eller fordøjelsesproblemer hænge sammen – selvom de umiddelbart virker uafhængige.

Derfor handler behandlingen ikke kun om hvad du mærker – men også om hvorfor det er opstået.

Daoisme – fundamentet bag forståelsen af krop og balance

Et af de vigtigste klassiske værker inden for TCM er Huangdi Neijing (Den Gule Kejsers Indre Klassiker), som stadig danner grundlag for moderne praksis.

Daoismen er en filosofiske retning, som danner grundlaget for TCM opstod i Kina omkring det 4.–6. århundrede f.Kr.
Daoismen handler grundlæggende om at leve i harmoni med naturens rytmer – det, man kalder Dao (vejen).

Dao – skal ikke forstås som en konkret sti, men som den naturlige orden, der ligger bag alt liv.
I denne forståelse opstår sygdom, når vi mister balancen – enten fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.

Daoismen handler om at leve i overensstemmelse med denne naturlige strøm fremfor at arbejde imod den.
Behandling handler derfor ikke kun om at fjerne symptomer, men om at genoprette kroppens naturlige flow og balance.

Meridianbaner – kroppens indre netværk

I traditionel kinesisk medicin bevæger kroppens energi (Qi) sig gennem et netværk af baner, som kaldes meridianer. Du skal forestille dig meridianerne som kroppens indre forbindelsessystem – lidt som et netværk, der binder hele kroppen sammen og sørger for, at energi, blod og information flyder frit.

Meridianbaner

Der findes 12 primære meridianbaner, som hver er tilknyttet et organ, såsom lungerne, leveren, hjertet og nyrerne.

Derudover arbejder man med 8 ekstraordinære meridianer, som har en mere overordnet og regulerende funktion.

Tilsammen udgør de et komplekst system, der er med til at opretholde kroppens balance. Meridianernes vigtigste funktion er at sikre, at Qi og blod kan bevæge sig frit i kroppen.

Yin og yang i partnerskab

Meridianerne ikke arbejder alene, men den har en partner, og sammen danner de et Yin/Yang-par. Det betyder, at en Yin-meridian, som repræsenterer det indre og nærende, altid er forbundet med en Yang-meridian, som repræsenterer det ydre og mere aktive.

De er afhængige af hinanden og arbejder konstant sammen for at skabe balance i kroppen. Ubalance i den ene vil ofte påvirke den anden.

Når samspillet fungerer, kan kroppen lettere regulere sig selv. Energien er fri, og kroppen opleves rolig, stabil og i balance.

Blokeringer eller ubalancer i, kan vise sig som smerter, spændinger, træthed eller uro. Kroppens signalere, at noget ikke er i balance.

Akupunkturpunkter

I akupunktur arbejder man netop med disse meridianer.

Ved at stimulere bestemte punkter på kroppen kan man påvirke flowet af Qi, regulere forholdet mellem Yin og Yang og støtte kroppens egen evne til at finde tilbage til en mere harmonisk tilstand.

Akupunkturbehandlinger her ikke kun fokuserer på det sted, hvor symptomet sidder, men på hele det system, som ligger bag.

For dig betyder det, at behandlingen tager udgangspunkt i helheden. Selvom du måske mærker noget ét sted i kroppen, arbejder jeg med de bagvedliggende sammenhænge.

Det er ofte her, den dybere og mere varige effekt opstår.

Yin og Yang – dynamisk balance i kroppen

Yin og Yang er et af de mest kendte begreber inden for både Daoisme og TCM – Yin og Yang beskriver et dynamisk samspil mellem to kræfter, som konstant bevæger sig og skaber balance. I kroppen betyder det, at sundhed opstår, når Yin og Yang er i balance – ikke nødvendigvis 50/50, men i en tilstand hvor de støtter hinanden.

Yin repræsenterer:
– Ro, hvile og fordybelse
– Kulde og mørke
– Det indre og nærende

Yang repræsenterer:
– Aktivitet, bevægelse og varme
– Lys og udadvendt energi
– Funktion og handling

Når balancen forskydes

I et moderne liv med højt tempo, stress og mange krav ser man ofte ubalancer mellem Yin og Yang.

Eksempler kan være:

For meget Yang →
uro, søvnproblemer, spændinger, overstimulation

For lidt Yang →
træthed, kuldefornemmelse,
lav energi

For lidt Yin →
indre tørhed, uro, manglende restitution

Akupunktur og TCM arbejder netop med at identificere disse mønstre og hjælpe kroppen tilbage i balance.

Sammenhængen til akupunktur

Når man arbejder med akupunktur, er det i høj grad Yin/Yang-balancen, man forsøger at regulere.

Ved at stimulere bestemte akupunkturpunkter på kroppen kan man:

Berolige et overaktivt system
(dæmpe Yang)

Styrke kroppens ressourcer
(opbygge Yin eller Yang)

Skabe bedre flow i kroppens energi – livsenergi (Qi)

Det er derfor, akupunkturbehandlingen tager udgangspunkt i dig, og alt hvad omgiver dig.

En moderne forståelse af gamle principper

Daoisme og Yin/Yang har rødder flere tusinde år tilbage, og er stadig relevante.

Ved moderne forskning inden for bl.a. neurovidenskab og stressfysiologi ses paralleller til denne måde at forstå balance på. Fx i forholdet mellem:

Det sympatiske nervesystem
(Fight-or-flight)
Det aktiveres under pres, stress eller fare. Det øger puls, blodtryk, luftveje udvides og blodsukkeret frigives for at forberede kroppen på handling.

Det parasympatiske nervesystem
(Rest-and-digest).
Det sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, fremmer mavetarmkanalens fordøjelse og kirtlers aktivitet, tømmer blære og tarm.